Medlemsrekruttering

Håndboldkaravane 2011

Kontakt

Lars Møller

Mobil:  21 631 651
Mail:  Send e-mail

DHF har i samarbejde med distrikter og kredse valgt, at vores succes med karavanebesøg på lokale skolerskal gentages i august og september 2011

Håndboldkaravanen er et rekrutteringsprojekt, hvor der støttes op bag arbejdet i de lokale foreninger. Fra mandag den 29.august til og med fredag den 9.september kører karavanen i kreds 5 og besøger hver dag en ny skole og præsenterer håndbold på skoleskemaet. Udgangspunktet er undervisning af 3.klasse samt 4.klasse, men afhængigt af skolens størrelse vil det blive tilpasset så der maks. er 60-70 børn pr. lektion der afvikles.

Karavanen vil være på den lokale skole i tidsrummet mellem 9.00 og 14.00. I hver bil er der to karavaneførere og desuden vil den lokale udviklingskonsulent være til stede.

Besøg af håndboldkaravanen er gratis for både skole og forening. Foreningens bidrag er, at der møder 3-4 ledere op som hjælpere på dagen for karavanens besøg. Desuden har foreningen ansvar for at sikre en sandwich eller lignende til frokost for foreningshjælpere, samt de 3 DHF gæster. Alt andet med hensyn til planlægning og medbringelse af materialer er klaret af karavanebilen.

Det vil være en stor hjælp hvis der allerede på forhånd er knyttet en kontaktperson fra den lokale skole til foreningens ansøgning.

Lars Møller har ansvar for karavanen i JHF kreds 5 og kan som nævnt kontaktes for en uddybning af karavneprojektet. Lars Møller træffes på 21 631 651 eller på mail: lm.jhf@dhf.dk